En elfenbens engels endeligt:
enormt,
elegant,
elastisk,
entusiastisk
og ene...
Tankestregsskriblerier
"Kom skynd dig langsomt", sagde pigen. Han kiggede forundret på hende, mens han måbede. "Kom nu bare, men langsomt.."
lørdag den 26. marts 2016
søndag den 18. oktober 2015
Havet
Favner selv en fjer, som er det mindste jeg kender.
På størrelse med noget altopslugende.
Hvis arme klamrer sig til fremmedlegemer i vandet, som den indimellem æder.
Og hvis bund er som kviksand, som fremkalder død og tragedie.
Havet brager derud af, hvor kun lyset ender...
På størrelse med noget altopslugende.
Hvis arme klamrer sig til fremmedlegemer i vandet, som den indimellem æder.
Og hvis bund er som kviksand, som fremkalder død og tragedie.
Havet brager derud af, hvor kun lyset ender...
søndag den 12. juli 2015
Drømmeridderne
Som et spejl af fordums tider
med purpurrøde fløjlsranker
glitre morgendagens rejse
Mens celloen spiller sine sitrende toner
flyver drømmeridderne på svævende guldsmede
videre, videre - videre....
I elfenbenstårnets saglige skygger
blandt natalfer, lygtemænd og trolde
flyver de mod svimlende tinder
Som båret på natuglens vinger
med fødderne placeret i små stigbøjler
stigere de højere og højere blandt stjernerne
med purpurrøde fløjlsranker
glitre morgendagens rejse
Mens celloen spiller sine sitrende toner
flyver drømmeridderne på svævende guldsmede
videre, videre - videre....
I elfenbenstårnets saglige skygger
blandt natalfer, lygtemænd og trolde
flyver de mod svimlende tinder
Som båret på natuglens vinger
med fødderne placeret i små stigbøjler
stigere de højere og højere blandt stjernerne
fredag den 22. maj 2015
Herningsholm
Et historisk vindpust
kalder forfædrene frem.
Med længselsfuld stemme kalder de...
på dig, på os og på hinanden.
Igennem gamle bygninger
vandre de.
Blandt støvets støv,
sætter de spor fra fortiden til nutiden til...
kalder forfædrene frem.
Med længselsfuld stemme kalder de...
på dig, på os og på hinanden.
Igennem gamle bygninger
vandre de.
Blandt støvets støv,
sætter de spor fra fortiden til nutiden til...
fredag den 27. marts 2015
Ctrl + Z
På himlen blå:
langsom
forsvandt det,
fodsporet...
fodsporet...
Latteren
var væk,
øjnene var væk,
selve livet var væk.
øjnene var væk,
selve livet var væk.
Det
eneste der var tilbage var støv,
efterklangen af en wush-lyd,
og ønsket om ctrl + z!
efterklangen af en wush-lyd,
og ønsket om ctrl + z!
tirsdag den 29. juli 2014
Fuglene
Svævende som ørne,
hurtigere, hurtigere.
Lavere og lavere,
stryger de igennem luften.
Himlen næsten sort af fugle,
hurtigere, hurtigere.
Lavere og lavere,
kredsende i cirkler.
Sorte som natten,
hurtigere, hurtigere.
Lavere og lavere,
med solen spejlende i underdunene.
På det fjerneste tag stod den - havets konge!
hurtigere, hurtigere.
Lavere og lavere,
hurtigere, hurtigere.
Lavere og lavere,
stryger de igennem luften.
Himlen næsten sort af fugle,
hurtigere, hurtigere.
Lavere og lavere,
kredsende i cirkler.
Sorte som natten,
hurtigere, hurtigere.
Lavere og lavere,
med solen spejlende i underdunene.
På det fjerneste tag stod den - havets konge!
hurtigere, hurtigere.
Lavere og lavere,
’åh, bare jeg var som dem!’
fredag den 31. januar 2014
Huset
Der står det
forfaldent
Med rustne
hængsler
deprimerende, forladt, gråt
Med åbne
arme
i
et desperat forsøg
På at lokke
tilbage
til storslåede dage
Fyldt med
sjæl og liv
i
al sin pragt og vælde
Men I ser
det ikke
eller
gør I?
Ryster måske
på hovedet
skutter Jer
Mens I
skyder skulderne op
og
retter blikket mod jorden
Så I kan
glemme
mens I haster forbi
Her står det
Alene
Abonner på:
Opslag (Atom)