lørdag den 26. marts 2016

'E'

En elfenbens engels endeligt:
   enormt,
   elegant,
   elastisk,
   entusiastisk
      og ene...

søndag den 18. oktober 2015

Havet

Favner selv en fjer, som er det mindste jeg kender.
På størrelse med noget altopslugende.
Hvis arme klamrer sig til fremmedlegemer i vandet, som den indimellem æder.
Og hvis bund er som kviksand, som fremkalder død og tragedie.
Havet brager derud af, hvor kun lyset ender...

søndag den 12. juli 2015

Drømmeridderne

Som et spejl af fordums tider
med purpurrøde fløjlsranker
glitre morgendagens rejse

Mens celloen spiller sine sitrende toner
flyver drømmeridderne på svævende guldsmede
videre, videre - videre....

I elfenbenstårnets saglige skygger
blandt natalfer, lygtemænd og trolde
flyver de mod svimlende tinder

Som båret på natuglens vinger
med fødderne placeret i små stigbøjler
stigere de højere og højere blandt stjernerne

fredag den 22. maj 2015

Herningsholm

Et historisk vindpust
kalder forfædrene frem.
Med længselsfuld stemme kalder de...
på dig, på os og på hinanden.

Igennem gamle bygninger
vandre de.
Blandt støvets støv,
sætter de spor fra fortiden til nutiden til...

fredag den 27. marts 2015

Ctrl + Z

På himlen blå:
langsom forsvandt det,
fodsporet...
Latteren var væk,
øjnene var væk,
selve livet var væk.
Det eneste der var tilbage var støv,
efterklangen af en wush-lyd,
 og ønsket om ctrl + z! 

tirsdag den 29. juli 2014

Fuglene

Svævende som ørne,
hurtigere, hurtigere.
Lavere og lavere,
stryger de igennem luften.

Himlen næsten sort af fugle,
hurtigere, hurtigere.
Lavere og lavere,
kredsende i cirkler.

Sorte som natten,
hurtigere, hurtigere.
Lavere og lavere, 
med solen spejlende i underdunene.

På det fjerneste tag stod den - havets konge!
hurtigere, hurtigere.
Lavere og lavere, 
’åh, bare jeg var som dem!’

fredag den 31. januar 2014

Huset

Der står det
  forfaldent
Med rustne hængsler
  deprimerende, forladt, gråt
Med åbne arme
  i et desperat forsøg
På at lokke
  tilbage til storslåede dage
Fyldt med sjæl og liv
  i al sin pragt og vælde
Men I ser det ikke
  eller gør I?
Ryster måske på hovedet
  skutter Jer
Mens I skyder skulderne op
  og retter blikket mod jorden
Så I kan glemme
  mens I haster forbi
Her står det
   Alene